Såfremt du ønsker en god, fyldestgørende bog omkring løb - fra start, over maraton til ekstremløb så er Politikens løbebog bogen du skal købe.

Bogen er fyldt med gode informationer omkring løb, den er skrevet på et forståeligt sprog. Jeg kan derfor varmt anbefale, at du køber og gennemlæser bogen og efterfølgende har den stående, som en godt opslagsværk omkring løb.

Politikens løbebog giver konkret og grundig information inden for alle områder af løbesporten som f.eks. løbeteknik, træningsprogrammer for begyndere og øvede, typiske løbeskader mv.
Bogen henvender sig til alle løbere, uanset niveau. Også til de, der vil bruge løbeturen til at tabe nogle kilo, dæmpe stressen eller blodtrykket, eller måske til at komme igang med fysisk træning efter langvarig sygdom. Og ikke mindst til den stadig voksende skare af konkurrencemotionister, der deltager i konkurrencer i ind- og udland.

Politikens løbebog giver den viden, løberen behøver for at kunne nyde løbeturen på sin egen måde. Bogen stiller varierede træningsprogrammer for henholdsvis begynderen, den erfarne løber, maratonløberen og ultraløberen, og den fortæller om supplerende motionsformer, bl.a. cykling, svømning, orienteringsløb, powerwalk og fitness.

Titel: Politikens løbebog
Forfatter: Terje Nordberg
Udgivet: 15. september 2009
Pris: Spar 20% og køb den for 200 kr.

Hvis du interessere dig for mad, især fastfood så burde du læse David A Kesslers bog “The end of overeating“. Hvis du ikke interessere dig for hvad du spiser, så bør du læse bogen. Det er den mest interessante og skræmmende bog jeg har læst længe (mere end 12 hele bøger i år alene).

The end of overeating af David A Kessler

David A Kessler har i flere år undersøgt, hvad der for os mennesker til at overspise - igen og igen, også selvom vi ved, at manden er skidt for os. Gennem talrige eksempler på enkelte produkter og madretter der er populære i USA (og for mange også i Danmark) fortæller han, hvordan fødevareindustrien bevidst skaber mad som vi ikke har afvise .. selv når vi er mætte.

Bogen er vist desværre ikke oversat til dansk; men den er også ude på lydbog sådan du kan høre bogen i stedet for at skulle læse den.

Forlag: Rodale Press
Side antal: 320
Pris: 143 kr.

Der er fire nye underholdende bøger ude fra Guinness World Records.

  • De bedste klamme verdensrekorder
  • De bedste skøre verdensrekorder
  • De bedste kriminelle verdensrekorder
  • De skøreste sportsverdensrekorder

Bøgerne har en størrelse og indhold, der gør at de er nemme og gode og tage med omkring. Fx. er det godt at have en af bøgerne med på restaurant, hvor bøgernes indhold kan være med til at skabe underholdning når man venter på maden. Personligt vil jeg dog ikke anbefale bogen “De bedste klamme verdensrekorder” til restaurantbesøg; men de tre andre er gode til dette formål.
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 2009
Pris: 69,95 kr. pr. stk.

I den 394 sider store bog Det aftalte spil - fodbold og forbrydelse fortæller Declan Hill om hvordan han gennem flere års undersøgelser og interview med spillere, trænere og match-fixere har mistet sin tro på organiseret fodbold pga. det massive svindel om resultater i fodbold fra små rækker over Premier League og Champioens League til Verdensmesterskaberne i fodbold.

Det aftale spil - fodbold og forbrydelse

Declan Hill fortæller blandt andet om match-fixing i følgende ligaer:

  • Portugal
  • Spanien
  • Frankrig
  • Belgien
  • England
  • Tyskland
  • Østrig
  • Findland
  • Tyrkiet
  • Singapore
  • Malaysia
  • Kina

Declan Hill fortæller også om svindel med resultaterne ved følgende verdensmesterskaber: VM 1982, 1994, 1998, 2006 i Tyskland.

Denne bog om aftalt spil i professionel fodbold er ikke fiktion, men den er mere spændende end nogen krimi. Den handler om virkelighedens internationale gangstere og deres greb om verdens mest elskede underholdningsindustri: Fodbolden. Et greb de fastholder ved hjælp af korruption, afpresning, sex og mord.

De fremlagte beviser i bogen er så massive at et hvert ærligt menneske vil reagere; men det mest interessante er at selvom Declan Hill fortæller om mange de ting han har fundet frem til folk der skal bekæmte aftale spil inkl. til FIFA præsident Sepp Blatter, så siger Sepp Blatter blot “Jeg tror ikke på det. Jeg tror ikke på det. Jeg tror ikke på det.”

Jeg gik direkte til de afdelinger, som har forestået efterforskningen af aftalt spil. Jeg tilbød at dele min viden med dem, men ingen af dem tog imod mit tilbud. Det er en skaf, for de asiatiske match-fixere vendte tilbage, og jeg er overbevist om, at de har fixet nogle af de allerstørste kampe i verden.

Danmark bliver i øvrigt nævnt to gange i bogen …

Forfatter: Declan Hill
Titel: Det aftalte spil - fodbold og forbrydelse
Forlag: Bagland
Udgivet: 23. september 2008
Vejlende pris: 269 kr., køb for 205 kr.

TV2 havde et indslag i LPS om bogen - se det her.

JP Spor fra spilleskandale til mord

Selve bogen slutter med følgende ord “... fixerne fik deres vilje.”

Læsningen af Forbrugeren i førersædet. Kommunikation og ledelse efter web 2.0 i the pull society er en blandet fornøjelse. Der er mange elementer som er inspierende og jeg kan godt lide de mange (167) noter; men bogen er skrevet til så store virkomheder, at jeg tvivler på hvor relevant den er i dansk sammenhæng.

Fx. skriver Kirsten Dinesen “Traditionelt er der en skarp organisatorisk opdeling i virksomhedens kommunikation mellem:

  • Salg og marketing
  • Brand advertising
  • Dialogmarkedsføring
  • Publoc relations
  • Investor relations
  • Pressekontakt”

Hvor mange danske virksomheder har opdelt kontakt med omverdenen i seks afdelinger? Det er ikke kun dette ene eksempel, det fylder meget i bogen, hvordan der er kontakt til omverdenen. Et sted skriver Kirsten Dinesen så man får den opfattelse at der kan ske uoprettelse skade på virksomheder, hvis man venter blot nogle få timer (fx pga. tidsforskellen) med at kommentere en begivenhed i et fjert østland. Kirsten Dinesen skriver til fordel for, at der skal være døgnovervågning af aktiviteter kloden rundt, for at undgå en krise udvirkler sig uopretteligt.

Kirsten Dinesen har mange spændende iagttagelser som umiddelbart virker gode; men der er flere faktuelle fejl i bogen så jeg kommer i tvivl om hun faktisk ved hvad hun snakker om. Kirsten Dinesen kender ikke forskel på upload og download, samt flere andre eksempler som viser, at Kirsten Dinesen i hvert fald ikke har den tekniske viden omkring Internet i orden, så jeg kommer helt i tvivl om hun faktisk ved hvad hun taler om når det gælder branding/kommunikation, eller om det er halve vinde hun har hørt uden at forstå som hun så har skrevet en bog om.

Titel: Forbrugeren i førersædet. Kommunikation og ledelse efter web 2.0 i the pull society.
Forfatter: Kirsten Dinesen
Forlag: Gyldendal Business
Sider: 250
Pris: Køb den for 236,21 kr.

Næste »