Bog; Debat; Politik; Samfund @ 25 Oct 2006 11:23 pm by admin
Bogen Når medierne tager magten handler om den moderne mediemagt, der unddrager sig enhver form for kontrol, og hvordan medierne fordrejer sandheden/de oplysninger de viderebringer.
Finn Held tager i bogen afsæt i en af nyere tids største danske pædofilisager: Vadstrupgårdsagen som han selv kom tæt på gennem sin kones arbejde på Vadstrupgård.
Finn Held fortæller hvordan sagen forløb i de danske medier, hvordan der mediernes dækning kom mere og mere på vildspor ved ukritisk brug af andre journalisters arbejde. I bogen Når mediernes tager magten citerer Finn Held mange af de artikler som blev bragt, og sandsynliggør hvordan artiklerne har fået det forkerte indhold via egne kommentarer og henvisninger til andre dokumenter inklusiv materiale fra retten.
Bogen er en historie om hvordan en enkelt journalist – Tonni Vinkel Sørensen – på en lokal ugeavis er så langt fra sandheden at han modtager en næse fra pressenævnet og indgår forlig forud for en retssag fordi hans oplysninger i avisartiklerne er direkte forkerte, til at han bruges som sandhedsvidne for Jyllands-Posten, Politiken og et dokumentarprogram på TV2 og ender med at få Cavling-prisen. Det er ganske enkelt rystende læsning.

Via en opsigtsvækkende gennemgang af den journalistik, der blev ført på baggrund af sagen, giver bogen indblik i, hvordan en myte blev skabt: I mangel på adgang til at skrive om straffesagen, der blev ført for lukkede døre, gav journalister sig i kast med at føre deres egen sag ud fra spørgsmålet:
Hvordan kunne det gå til, at seksuelle overgreb på små børn ikke blev opdaget og stoppet langt tidligere?
Bogen har fået sin egen hjemmeside som Finn Held har lavet
Forfatter: Finn Held
Titel: Når medierne tager magten
Forlag: Frydenlund
Genre: dokumentar
Udgivelsesdato: den 18. april 2006
Sider: 236
ISBN: 87-7887-296-0
Pris: 249 kr.
Popularity: -0% [?]
Skriv en kommentar til denne boganmeldelse
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.