Bogen Varehuset af Terry Pratchett er helt vildunderlig skøn. Historien er den første af tre bøger om gnomerne og deres hjemrejse.

Når bogen starter følger vi en lille gruppe på kun otte gnomer, som er de eneste der er tilbage. Tidligere har der været over 40 gnomer; men nogle er blevet taget af ræve, andre har forsøgt at krydse vejen og er aldrig vendt tilbage. Da Masklin er den eneste hangnom som er tilbage til at gå på jagt og skaffe mad og seks af de andre er så gamle, at Gritte er nød til at være hos dem hele tiden træffer Masklin den beslutning, at det er på tide at komme væk – han vil ud og søge lykken. Men da han ikke kan lade de andre i stikken, træffer han en beslutning om at de alle sammen skal med.

De otte gnomer kravler ombord i et menneskes lastbil og til deres overraskelse ender de i en garage til et varhus… et varehus som meget overraskende for de otte gnomer er fuldt med to tusindgnomer som tilmeld er i konstant konflikt med hinanden, nået de nytilkomne gnomer ikke forstår sig på.

Varehuset er en meget sjov bog, som både er til unge og voksne. Den voksne læser vil nyde de mange beskriver/kommentarer omkring vores verden som Terry Pratchett formår at putte ind i bogens handling som ekstra krydderi.

De tre bøger om Gnomernes flugt:
1. Varehuset
2. Strenbruddet
3. Det store skib
Titel: Varehuset
Forfatter: Terry Pratchett
Forlag: Borgen

Popularity: 5% [?]


RSS-feed til kommentarerr

Skriv en kommentar til denne boganmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.