Bog; Historie; Samfund @ 01 Aug 2007 07:50 pm by admin
For 200 år siden bombarderede englænderne København, dette var verdenshistoriens første civile bombardement, noget som desværre er blevet brugt utallige gange siden da. Jan Møller har skrevet en god bog omkring hvordan danskere oplevede bombardementet og optakten til denne i bogen 1807 – København i flammer
I bogen gengives flere af de berørtes egne skrevne beretninger (i form af breve og bøger) omkring hvordan det var at blive bombarderet og samme med disse overlevende kilders beretninger er der i bogen et righoldigt udbrud af malerier som har gengivet begivenhederne. Dette gør at man kommer tættere på begivenhederne end en almindelig gengivelse af hvad der skete.
Udover de berørtes egne beretninger giver Jan Møller en gennemgang af optakten af krigen helt tilbage fra Slaget på reden 2. april 1801 som nok havde medført dansk nederlag, men som alligevel havde givet danskerne selvtillid.
Aldrig har jeg læst en historiebog som har givet mig en så stor forståelse af en række begivenheder. Jeg er imponeret over denne bog.
Bagerst i 1807 – København i flammer har Jan Møller lavet en god kronologisk gennemgang af begivenhederne fra 1797 frem til 20. oktober 1807, hvor englænderne sejler bort med den danske flåde som krigsbytte.
Forfatter: Jan Møller
Titel: 1807 – København i flammer
Forlag: Aschehoug
Sider: 90
ISBN: 978-11-31070-0
Udgivelsesdato: 1. august 2007
Pris: 125,16 kr. køb bogen spar 16 %
Popularity: -5% [?]
Skriv en kommentar til denne boganmeldelse
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
