Bog; Historie; Religion; Samfund @ 11 Dec 2007 01:02 am by admin
I sidste uge købte jeg Politikens bog om korstogene den er tilbage fra 2005, men jeg vælger at omtale den her alligevel, da det er en fremragende bog om korstogene i den forstand, at alt om korstogene er med. Jeg vælger at opfatte denne bog, som en god grundbog/introduktion til korstogene, som også fjerner nogle af de forkerte ting, som der blandt forskere og andre intereserede har været tænkt om flere ting i forbindelse med korstogene.
Det er bogen at læse, hvis man vil lære om korstogene og der er flere korstog end der står i de fleste opslagsværker, fx. hvad med korstog til Grønland? Den er god nok, læs bogen og bliv klogere på korstog.
Udover at bogen er skrevet på et ligeud sprog er den også rigt illustreret. Det kan godt være du tænker, det er ikke en seriøs bog, men det er den. Kurt Villads Jensen er uddannet historiker ansat på Syddansk Universitet. Forskningsfelt: Korstogshistorie ca. 1100-1300; Dansk og skandinavisk deltagelse i korstogsbevægelsen.
Noget jeg personligt gerne så anderledes er kildehenvisninger. Politikens bog om korstogene er skrevet som en historie uden brug af noter. Det letter læseningen når man ikke hele tiden skal kigge hvad der står i noterne; men det gør det meget sværere at finde frem til hvem der er kilde til oplysningerne i bogen, og den indeholder mytebeskrivelser, som ikke afvises, det er en skam.
At der mangler kildehenvisninger gør, at vi ikke kan bruge bogen til at gå dybere ind i visse dele af korstogsforskningen. Vi kan ikke kigge Kurt Villads Jensen over skulderen og af bogen se, hvor han har oplysningerne fra. Så hvis du fx vil vide mere om korstogene i området omkring Østersøen, så hjælper bogen dig ikke på vej.
Hvis du interesserer dig for religion er denne bog et must. Det er en fremragende skildring af alle de drab som er foregået i og omkring Europa i perioden 1099 til 1536. Det er hovedsagelig kamp mellem kristne og muslimer, kristne og jøder, kristne mod kættere, kristne mod kristne og muslimer mod muslimer.
Forfatter: Kurt Villads Jensen, historiker, lektor, ph.d.
Titel: Politikens bog om korstogene
Forlag: JP/Politikens forlag
Udgivet: 2005
Vejledende pris: 299 kr. køb den med 22% rabat til 234 kr.
Popularity: -0% [?]
Skriv en kommentar til denne boganmeldelse
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
