Bog; Boganmeldelse; Filosofi; Religion @ 08 Feb 2008 12:10 pm by admin
Det er svært at skrive en boganmeldelse af Tænk dig rig! af Napoleon Hill. Bogen forsøger at fremstå som naturlovsbaseret videnskab; men er det langt fra. Der er meget religion med i bogen, Napoleon Hill skriver dog flere gange om “filosofien”, men jeg vurderer at er der meget religiøsitet i teksten.
“Øverst på listen over de vigtigste kilder til styrke står, som du har set, den Uendelige Intelligens. Når to eller flere mennesker samarbejder i en harmonisk ånd og arbejder hen imod et bestemt mål. bliver de igennem denne alliance i stand til at suge styrke direkte fra det store, universelle lager af Uendelig Intelligens. Dette er den største af alle kilder til styrke. Det er den kilde, som geniet eller den store leder bruger (hvad enten de er bevidste om det eller ej).”
Der er mange ting i bogen, som man kan bruge til at flytte sine tanker i positiv retning, og dette er der en del fornuft i, uden jeg dog vil påstå at det løser alle problemer, som det bliver fortalt i bogen. En af de gode ting er: “Man bruger alkohol eller narkotika som middel mod hovedpine, nervesmerter osv. i stedet for at fjerne årsagen.” Så bogen har en positiv effekt, hvis man vælger at bruge disse dele. Men der er desværre også store dele af bogen, som er langt ude og som kan bruges skadeligt.
“Hvis du ønsker bevis for troens kraft, kan du studere de resultater, der er opnået af mænd og kvinder, som har anvendt den. Øverst på listen står Jesus af Nazareth. Grundlaget for kristendommen er troen, uanset hvor mange mennesker der måtte have fordrejet eller mistolket betydningen af denne store kraft.
Essensen af Jesu lære og de gerninger, der er blevet fortolket som “mirakler”, skyldes troen, hverken mere eller mindre. Hvis der er sådanne fænomener som “mirakler”, kan de kun udøves ved hjælp af den sindstilstand, der kaldes tro.”
Tænk dig rig! er en bog jeg har lånt, men jeg vil gerne eje den selv, for jeg tror den jeg kan bruge den i positiv sammenhæng; men det er ikke en bog jeg uden forbehold vil anbefale alle jeg møder at læse. Der er for mange mennesker, som ikke tænker nok over tingene, og hvis de ikke gør den; men læser hele bogen som videnskabelig sandhed, er jeg nervøs for at det vil være mere skadeligt end gavnligt.
Forfatter: Napoleon Hill
Titel: Tænk dig rig!
Forlag: SphinX forlag
Popularity: -3% [?]
Skriv en kommentar til denne boganmeldelse
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.