Archive for the 'Fiktion' Category

Bogen Gnomernes flugt er en samling af de tre bøger af Terry Pratchett om de 10 cm. høje gnomer som ligner mennesker.

De tre bøger om Gnomernes flugt:
1. Varehuset
2. Strenbruddet
3. Det store skib

Gnomerne har boet i Varehuset, så længe nogen gnom kan huske. Brødr. Arnold (etabl. 1905) har nemlig Alt under ét tag, så de har for længst glemt, der findes ting som Sol og Regn og Vind.

Men så kommer Masklin og hans lille stamme fra verden Udenfor og fortæller, at de må flygte, fordi Brødr. Arnold (etabl. 1905) skal rives ned.

Gnomerne skal hjem til stjernerne, hvor de oprindelig kommer fra, men først må de til Florida (hvor det så end er) og få forbindelse til en satellit (hvad det så end er!). En dristig og i det hele taget latterlig plan, der kræver, at de kommer om bord i et fly (hvor man får røget laks).

Gnomernes flugt af Terry Pratchett

Bogen er en skøn ungdomsbog med så meget samfundsdebat indeholdt, at den også i stor stil er en bog skrevet til voksne. Terry Pratchett skriver festligt, sjovt og underholdende i hans skildring af mennesker set fra gnomernes synspunkt hvor mennesker ikke fremstår som intelligente væsener. Fx. er gnomerne overbevist om, at mennesker bære deres navne på tøjet og skilte for ikke at glemme hvad de selv hedder.

Titel: Gnomernes flugt
Forfatter: Terry Pratchett
Forlag: Borgen
ISBN: 978-87-21-02981-4
Sider: 490
Udgivelsesdato: Tirsdag den 15. maj 2007
Pris: 152 kr. køb bogen med 24 % rabat

Popularity: 7% [?]

Det store skib er den tredje og sidste bog om gnormernes flugt. I bog to – Stenbruddet – forlader Masklin, Angalo og Gurre de øvrige gnomer og vi hører ikke mere i bogen om hvad de foretager sig. Men bogen Det store skib er historien om hvad de tre gnomer har lavet siden de forlod de øvrige gnomer i stenbruddet.

“Gnomer lever ti gange hurtigere end mennesker. Det er sværere at få øje på en gnom end en mus i fuld fart.
Det er en af grundene til, at mennesker næsten aldrig opdager dem.
En anden grund til dette er, at mennesker har et usædvanligt talent for ikke at se ting, de ved ikke er der. Og eftersom fornuftige mennesker ved, at der ikke findes væsener på ti centimeters højde, som i store træk ligner dem selv, vil en gnom sandsynligvis ikke blive set, hvis den ikke selv ønsker det.”

Også i denne sidste bog om gnomerne er der fart på og en god historie, det er ikke blot en tredje bog skrevet for at malke læserne, næ nej. Der er rigtigt indhold og mange sjove elementer som jeg har fundet i alle bøger jeg har læst af Terry Pratchett

De tre bøger om Gnomernes flugt:
1. Varehuset
2. Strenbruddet
3. Det store skib

Titel: Det store skib
Forfatter: Terry Pratchett
Forlag: Borgen

Popularity: -0% [?]

Stenbruddet er den anden af tre bøger om gnomerne af Terry Pratchett. Stenbruddet er historien om hvordan gnomerne langsomt begyndte at vende sig til at leve udendørs i stenbruddet og om at de også skulle væk derfra.

Officielt er bogen en ungdomsbog, men den indeholde (som alle andre bøger jeg har læst af Terry Pratchett) samfundskritik -beskrivelse af stor værdi. Lad mig forklare med dette eksempel som nok give mere mening for den voksne læser, end den unge:
“Mærkeligt, som folk havde behov for at diskutere. Masklin havde opdaget, at hemmeligheden var at lukke ørerne for, hvad den anden sagde.

Dette var noget, som Gurre og Angale virkelig mestrede. Problemet var, at ingen af dem var helt sikre i deres sag, og underligt nok diskuterede personer, der ikke var helt sikre, altid meget mere højlydt end alle andre, som om de først og fremmest prøvede at overbevise sig selv. Gurre var ikke sikker, ikke helt sikker på, at Brødr. Arnold (etabl. 1905) virkelig eksisterede, og Angalo var ikke helt sikker på, at han ikke gjorde det.”
Også i denne bog har Masklin, Gritte, Angalo og Gurre vigtige roller.

“Masklin skælvede af og til opad. Om morgenen havde han troet, at himlen blot var noget blåt med skyer i. Nu var den noget, der var fuldt af ord og usynlige billeder og maskiner, der fór omkring. Hvordan kunne det være, at jo mere man fandt ud af, jo mindre vidste man i virkeligheden?”

De tre bøger om Gnomernes flugt:
1. Varehuset
2. Strenbruddet
3. Det store skib

Forfatter: Terry Pratchett
Titel: Stenbruddet
Forlag: Borgen

Popularity: -0% [?]

Bogen Varehuset af Terry Pratchett er helt vildunderlig skøn. Historien er den første af tre bøger om gnomerne og deres hjemrejse.

Når bogen starter følger vi en lille gruppe på kun otte gnomer, som er de eneste der er tilbage. Tidligere har der været over 40 gnomer; men nogle er blevet taget af ræve, andre har forsøgt at krydse vejen og er aldrig vendt tilbage. Da Masklin er den eneste hangnom som er tilbage til at gå på jagt og skaffe mad og seks af de andre er så gamle, at Gritte er nød til at være hos dem hele tiden træffer Masklin den beslutning, at det er på tide at komme væk – han vil ud og søge lykken. Men da han ikke kan lade de andre i stikken, træffer han en beslutning om at de alle sammen skal med.

De otte gnomer kravler ombord i et menneskes lastbil og til deres overraskelse ender de i en garage til et varhus… et varehus som meget overraskende for de otte gnomer er fuldt med to tusindgnomer som tilmeld er i konstant konflikt med hinanden, nået de nytilkomne gnomer ikke forstår sig på.

Varehuset er en meget sjov bog, som både er til unge og voksne. Den voksne læser vil nyde de mange beskriver/kommentarer omkring vores verden som Terry Pratchett formår at putte ind i bogens handling som ekstra krydderi.

De tre bøger om Gnomernes flugt:
1. Varehuset
2. Strenbruddet
3. Det store skib
Titel: Varehuset
Forfatter: Terry Pratchett
Forlag: Borgen

Popularity: 5% [?]

En hovedperson, som er pensionist med dertilhørende bevægelsesproblemer (40 minutter om at gå 1 km), men som igen og igen finder sig selv på flugt fra politi og andre. Det er dejligt anderledes.

“Jeg fik besøg af en dame. Jeg havde ingen aftale med hende. Jeg mente ikke, at jeg kendte hende. Da jeg åbnede døren, efter at hun havde ringet på, var mit første indtryk af hende, at hun var noget af det mest værgeløse, jeg længe havde set.”

Damen beder vor helt Victor Chenlein om at opspore sin søn, som hun ikke har hørt fra længe. Modstræbende påtager Victor Chenlein opgaven som bringer ham rundt i landet, hvor han blandt andet hyrer en privatdetektiv til hjælp. Privatdetektiven når kun at fortælle Victor Chenlein at sønnen er farlig inden detektiven selv dør.

Den navnløse bevægelse

Langsomt finder hvor helt ud af, at en navnløs bevægelse er i gang med at overtale centrale dele af statsapparaturen via et ekspertvælde som i sundhedens tegn forbyder rygning, alkohol, husdyr, usund kost m.m. Kun Victor Chenlein kan se hvad der sker og undres over den stilsigende accept af de mange nye love som landet bliver plaget af. Da loven om “aflivning af usunde mennesker” vedtages er Victor Chenlein selv et mål for den navnløse bevægelses aktiviteter. – Der er således ligheder til den danske film “Hvordan vi slipper af med de andre” som også er udkommet i 2006.
Det er en mægtig god samfundskritisk historie, som på linje med George Orwell og Aldous Huxley tvinger læseren til at reflektere over hvor vi er på vej hen i en langsomt glidende udvikling.

Bogen er ikke som Per Helge Sørensens bøger så gysende at koldsvenden driver ned at ryggen på læseren. Bogen er mere.. underspillet. Jeg får lyst til at sammenligne med Helle Helle og andre minimalister; men det vil nok give mange forkerte associationer. Dog bruger ingen af dem lange beskrivelser af steder, personer eller voldelige begivenheder, men giver det en kortfattet omtale, fx. når Georg Ursin lægger følgende beskrivelse af mænd fra den navnløse bevægelse i munden på Victor Chenlein:

“De så ikke helt almindelige ud. De havde skarpe blikke og strenge ansigter. De kunne minde om nogle karriereakademikere, som jeg i årenes løb havde kendt, men ikke brudt mig om.” – jeg elsker det!
Det er en dejlig kriminalroman, som Georg Ursin har udgivet under titlen Den navnløse bevægelse. Jeg har ikke læst Georg Ursins to første bøger; men de er nu kommet på listen over bøger, som skal læses i sommerferien.

Titel: Den navnløse bevægelse
Forfatter: Georg Ursin
Forlag: People’s Press
Udgivelsesdato: 29. marts 2007
ISBN: 978-87-7055-092-5
Sider: 216
Normalpris: 199 kr. køb den til 149,25 kr

Popularity: 5% [?]

Next »