Archive for the 'Religion' Category

Det er svært at skrive en boganmeldelse af Tænk dig rig! af Napoleon Hill. Bogen forsøger at fremstå som naturlovsbaseret videnskab; men er det langt fra. Der er meget religion med i bogen, Napoleon Hill skriver dog flere gange om “filosofien”, men jeg vurderer at er der meget religiøsitet i teksten.

“Øverst på listen over de vigtigste kilder til styrke står, som du har set, den Uendelige Intelligens. Når to eller flere mennesker samarbejder i en harmonisk ånd og arbejder hen imod et bestemt mål. bliver de igennem denne alliance i stand til at suge styrke direkte fra det store, universelle lager af Uendelig Intelligens. Dette er den største af alle kilder til styrke. Det er den kilde, som geniet eller den store leder bruger (hvad enten de er bevidste om det eller ej).”

Der er mange ting i bogen, som man kan bruge til at flytte sine tanker i positiv retning, og dette er der en del fornuft i, uden jeg dog vil påstå at det løser alle problemer, som det bliver fortalt i bogen. En af de gode ting er: “Man bruger alkohol eller narkotika som middel mod hovedpine, nervesmerter osv. i stedet for at fjerne årsagen.” Så bogen har en positiv effekt, hvis man vælger at bruge disse dele. Men der er desværre også store dele af bogen, som er langt ude og som kan bruges skadeligt.

“Hvis du ønsker bevis for troens kraft, kan du studere de resultater, der er opnået af mænd og kvinder, som har anvendt den. Øverst på listen står Jesus af Nazareth. Grundlaget for kristendommen er troen, uanset hvor mange mennesker der måtte have fordrejet eller mistolket betydningen af denne store kraft.

Essensen af Jesu lære og de gerninger, der er blevet fortolket som “mirakler”, skyldes troen, hverken mere eller mindre. Hvis der er sådanne fænomener som “mirakler”, kan de kun udøves ved hjælp af den sindstilstand, der kaldes tro.”

Tænk dig rig! er en bog jeg har lånt, men jeg vil gerne eje den selv, for jeg tror den jeg kan bruge den i positiv sammenhæng; men det er ikke en bog jeg uden forbehold vil anbefale alle jeg møder at læse. Der er for mange mennesker, som ikke tænker nok over tingene, og hvis de ikke gør den; men læser hele bogen som videnskabelig sandhed, er jeg nervøs for at det vil være mere skadeligt end gavnligt.

Forfatter: Napoleon Hill
Titel: Tænk dig rig!
Forlag: SphinX forlag

Popularity: -3% [?]

“Troens Fallit” er et skarpt opgør med religiøs tro. Bogen hittede sidste år på New York Times bestsellerliste.

I Troens fallit leverer Sam Harris en opsigts-vækkende analyse af den konflikt mellem fornuft og religion, som præger den moderne verden i dag. Han giver en spændende skildring af vores historiske villighed til at afvise fornuften til fordel for vores religiøse tro – også når denne tro inspirerer til den allerværste form for menneskeskabt grusomhed.
Harris trækker på viden fra hjerneforskning, filosofi og østlige erkendelsestraditioner og opfordrer til at skabe et mere sandt moderne fundament for etik og åndelighed, som er både verdsligt og humanistisk.

Troens fallit. Religion, terror og fornuftens fremtid

“Troens fallit er et modigt offensivt forsøg på at nedbryde de mure, der i øjeblikket isolerer religiøse mennesker mod kritik.” – The Independent

Om det destruktive i troen på religion, fra inkvisitionen over hekseforfølgelsen til den moderne islam, og om konflikten mellem fornuft og religion

Forfatter: Sam Harris
Titel: Troens fallit. Religion, terror, og fornuftens fremtid
Forlag: Akademisk Forlag
Udgivet: 11. april 2007
Sider: 286
Pris: 350 kr. Spar 22% og køb for 273 kr.

Popularity: -4% [?]

Loven om tiltrækning. Videnskaben om at tiltrække mere af det, du ønsker, og mindre af det, du ikke ønsker af Michael Loiser er en spin-off bog til The Secret – Hemmeligheden. Hvis du tror på The Secret og gerne vil lære endnu mere om hvordan du skal gøre er dette bogen.

På meget enkelt sprog og meget konkret bliver gennemgået hvordan du skal gøre for at få dine tanker i den rette retning. Det lyder måske lidt snørklet; men bogen er en praktisk guide til at ændre dine tankegange og til at fastholde dem på de ting du ønsker at tiltrække i dit liv.

Loven om tiltrækning af Michael Loiser

Jeg mener man kan bruge bogen – bogens indhold – til at holde fokus de rigtige steder. Bogen er lidt forenklet i dens beskrivelse af vejen til succes; men den er god at huske på i svære stunder, hvor jeg mener den kan være med til at hjælpe på rette spor. Finde det rigtige fokus. – På det område kan dens indhold være meget værd, både økonomisk og personligt.

Loven om tiltrækning er det spirituelle svar på tyngdeloven og er ikke til at komme udenom. Positive vibrationer tiltrækker positive oplevelser, og negative vibrationer tiltrækker negative oplevelser, så vi kan selv vælge i hvilken retning, vores liv skal udvikle sig.

I denne lysende klare arbejdsbog får vi praktisk mulighed for at indøve og anvende lige tiltrækker lige-filosofien på alle livets områder. Michael Losier for­klarer vigtigheden af, at vi lærer vores ønsker at kende; at vi tænker på det, vi gerne vil, frem for det, vi ikke vil; at tanker og følelser er i overensstemmelse; at give de gode ønsker opmærksomhed; at tillade os selv at få succes og at undgå benægtende talemåder.

Med ganske få øvelser fordelt over tre trin leder han os hen imod positiv adfærd og tankegang. I et afsluttende kapitel viser han, hvordan vi kan bruge loven om tiltrækning i forhold til børn, så vi kan medvirke til at give dem den bedst mulige start på tilværelsen.

Michael Losier er uddannet NLP-terapeut og har siden 1995 arbejdet med Loven om tiltrækning. Han har hjul­pet tusindvis af mennesker gennem personlig vejled­ning, workshops og foredrag.

For god ordensskyld skal det fastlås, at Loven om tiltrækning ikke er en menneskeskabt lov, og det er heller ikke som der gives udtryk for i bogen, en af fysikkens grundlove. Det er religion. Ved at gøre som bogen foreskriver bliver du ikke pludselig rig, succesfuld eller andet; men du ændre dit fokus sådan at du lægger stor væk på alt det positive og underspiller det negative. Dette medfører at du får det bedre større glæde i dit liv.

Forfatter: Michael Loiser
Titel: Loven om tiltrækning. Videnskaben om at tiltrække mere af det, du ønsker, og mindre af det, du ikke ønsker
ISBN: 978-87-21-03134-3
Forlag: Borgen
Sider: 170, indbundet
Vejledende pris: 169,95 kr. Spar 17% og køb bogen til 141 kr.

Popularity: -4% [?]

I sidste uge købte jeg Politikens bog om korstogene den er tilbage fra 2005, men jeg vælger at omtale den her alligevel, da det er en fremragende bog om korstogene i den forstand, at alt om korstogene er med. Jeg vælger at opfatte denne bog, som en god grundbog/introduktion til korstogene, som også fjerner nogle af de forkerte ting, som der blandt forskere og andre intereserede har været tænkt om flere ting i forbindelse med korstogene.

Det er bogen at læse, hvis man vil lære om korstogene og der er flere korstog end der står i de fleste opslagsværker, fx. hvad med korstog til Grønland? Den er god nok, læs bogen og bliv klogere på korstog.

Politikens bog om korstogene

Udover at bogen er skrevet på et ligeud sprog er den også rigt illustreret. Det kan godt være du tænker, det er ikke en seriøs bog, men det er den. Kurt Villads Jensen er uddannet historiker ansat på Syddansk Universitet. Forskningsfelt: Korstogshistorie ca. 1100-1300; Dansk og skandinavisk deltagelse i korstogsbevægelsen.

Noget jeg personligt gerne så anderledes er kildehenvisninger. Politikens bog om korstogene er skrevet som en historie uden brug af noter. Det letter læseningen når man ikke hele tiden skal kigge hvad der står i noterne; men det gør det meget sværere at finde frem til hvem der er kilde til oplysningerne i bogen, og den indeholder mytebeskrivelser, som ikke afvises, det er en skam.

At der mangler kildehenvisninger gør, at vi ikke kan bruge bogen til at gå dybere ind i visse dele af korstogsforskningen. Vi kan ikke kigge Kurt Villads Jensen over skulderen og af bogen se, hvor han har oplysningerne fra. Så hvis du fx vil vide mere om korstogene i området omkring Østersøen, så hjælper bogen dig ikke på vej.

Hvis du interesserer dig for religion er denne bog et must. Det er en fremragende skildring af alle de drab som er foregået i og omkring Europa i perioden 1099 til 1536. Det er hovedsagelig kamp mellem kristne og muslimer, kristne og jøder, kristne mod kættere, kristne mod kristne og muslimer mod muslimer.

Forfatter: Kurt Villads Jensen, historiker, lektor, ph.d.
Titel: Politikens bog om korstogene
Forlag: JP/Politikens forlag
Udgivet: 2005
Vejledende pris: 299 kr. køb den med 22% rabat til 234 kr.

Popularity: -0% [?]

Det er ikke så ofte, at de gode debatbøger bliver oversat fra engelsk til dansk, men det er sket med Christopher Hitchens fantastiske bog “gud er ikke stor. Hvordan religion forpester alt”

I “gud er ikke stor. Hvordan religion forpester alt beskriver Christopher Hitchens først lidt om hvorfor han ikke tror og om hvordan (i hvert fald en del ateister) tænker. Det med at forstå hvordan ateister tænker er noget som både danske og amerikanske troende ikke forstår, men måske kan de lære lidt af det ved at læse denne bog.

I bogen fortæller Christopher Hitchens hvordan religion har ødelagt meget. Der er om 9/11, den irske borgerkrig, Salman Rushdies De sataniske vers, hvordan religion har undertrykt og fortsat undertrykker videnskaben og meget mere. Bogen er bl.a. en slags historiske gennemgang af alt skidt religion har gjort.

gud er ikke stor. Hvordan religion forpester alt

“Pest og andre plager blev i oldtiden opfattet som gudernes straf over menneskene, hvilket i høj grad bidrog til at styrke præsteskabets greb om befolkningen og tilskyndede den almindelige befolkning til at brænde vantro og kættere, som – med en alternativ begrundelse – ansås for at være i stand til at nedkalde sygdomme over folk ved hjælp af trolddom eller ved på anden måde at forgifte brøndene.” citat Christopher Hitchens.

Christopher Hitchens er ateist, og bogen kan ses som udtryk for samme modstand mod hvordan religion indblandes i alt, og hvor skadeligt det er lidt som Richard Dawkins, Daniel C. Dennett m.f. Christopher Hitchens er dog ikke tilfreds med hvordan Richard Dawkins og Daniel C. Dennett kalder sig brights. Her er i øvrigt et irreterende element i oversættelsen, udtrykket brights er oversat, hvilket jeg ikke mener man skal gøre, når det er blevet et egenavn for en bevægelse/gruppering.

Se videointerview med Christopher Hitchens om hans bog: gud er ikke stor. Hvordan religion forpester alt.

“Det gør ikke det hele lettere, at den Almægtige synes at have en tilbøjelighed til kun at åbenbare sig for uoplyste og kvasihistoriske personer i Mellemøstens mest uvejsomme områder, der gennem generationer har været hjemsted for afgudsdyrkelse og overtro, og hvor det i mange tilfælde allerede i forvejen flød med eksisterende profetier.” citat Christopher Hitchens i “gud er ikke stor”.

Jeg anbefaler varmt bogen gud er ikke stor. Hvordan religion forpester alt.

Forfatter: Christopher Hitchens
Titel: gud er ikke stor. Hvordan religion forpester alt
Originaltitel: god is not great
ISBN: 9788702057522
Udgivelsesdag: Tirsdag den 13. november 2007
Forlag: Gyldendal
Sider: 362
Vejledende pris: 299 kr. spar 22% køb den her for 233 kr.

Popularity: 12% [?]

« Prev - Next »