Archive for the 'Samfund' Category

Det er ikke så ofte, at de gode debatbøger bliver oversat fra engelsk til dansk, men det er sket med Christopher Hitchens fantastiske bog “gud er ikke stor. Hvordan religion forpester alt”

I “gud er ikke stor. Hvordan religion forpester alt beskriver Christopher Hitchens først lidt om hvorfor han ikke tror og om hvordan (i hvert fald en del ateister) tænker. Det med at forstå hvordan ateister tænker er noget som både danske og amerikanske troende ikke forstår, men måske kan de lære lidt af det ved at læse denne bog.

I bogen fortæller Christopher Hitchens hvordan religion har ødelagt meget. Der er om 9/11, den irske borgerkrig, Salman Rushdies De sataniske vers, hvordan religion har undertrykt og fortsat undertrykker videnskaben og meget mere. Bogen er bl.a. en slags historiske gennemgang af alt skidt religion har gjort.

gud er ikke stor. Hvordan religion forpester alt

“Pest og andre plager blev i oldtiden opfattet som gudernes straf over menneskene, hvilket i høj grad bidrog til at styrke præsteskabets greb om befolkningen og tilskyndede den almindelige befolkning til at brænde vantro og kættere, som – med en alternativ begrundelse – ansås for at være i stand til at nedkalde sygdomme over folk ved hjælp af trolddom eller ved på anden måde at forgifte brøndene.” citat Christopher Hitchens.

Christopher Hitchens er ateist, og bogen kan ses som udtryk for samme modstand mod hvordan religion indblandes i alt, og hvor skadeligt det er lidt som Richard Dawkins, Daniel C. Dennett m.f. Christopher Hitchens er dog ikke tilfreds med hvordan Richard Dawkins og Daniel C. Dennett kalder sig brights. Her er i øvrigt et irreterende element i oversættelsen, udtrykket brights er oversat, hvilket jeg ikke mener man skal gøre, når det er blevet et egenavn for en bevægelse/gruppering.

Se videointerview med Christopher Hitchens om hans bog: gud er ikke stor. Hvordan religion forpester alt.

“Det gør ikke det hele lettere, at den Almægtige synes at have en tilbøjelighed til kun at åbenbare sig for uoplyste og kvasihistoriske personer i Mellemøstens mest uvejsomme områder, der gennem generationer har været hjemsted for afgudsdyrkelse og overtro, og hvor det i mange tilfælde allerede i forvejen flød med eksisterende profetier.” citat Christopher Hitchens i “gud er ikke stor”.

Jeg anbefaler varmt bogen gud er ikke stor. Hvordan religion forpester alt.

Forfatter: Christopher Hitchens
Titel: gud er ikke stor. Hvordan religion forpester alt
Originaltitel: god is not great
ISBN: 9788702057522
Udgivelsesdag: Tirsdag den 13. november 2007
Forlag: Gyldendal
Sider: 362
Vejledende pris: 299 kr. spar 22% køb den her for 233 kr.

Popularity: 26% [?]

Denne boganmeldelse kan jeg gøre kort: Køb bogen!

Hvis du interesserer dig for Sovjetunionen/Rusland, kommunisme, Anden verdenskrig, Stalin og hans tid, så er der ingen vej uden om denne dybdegående værk Stalin- Den røde zar og hans hof af Simon Sebag Montefiore, bogen er helt fantastisk.

Stalin - Den røde zar og hans hof

Titel: Stalin – Den røde zar og hans hof
Originaltitel: Stalin – The Court of the Red Tsar
Forfatter: Simon Sebag Montefiore
Forlag: Borgen
Sider: 774
Bogen kan købes for kun 162 kr. du sparer 16%

Popularity: -2% [?]

Bogen Velstandens kilder om den europæiske økonomis udvikling af David Gress er en grundtig gennemgang af forskellige opfattelser af hvordan Vesteuropa og USA fra år 1700/1800 og til i dag er blevet de mest velstillede områder på kloden.

David Gress inddeler de typiske årsager til seks grupperinger alt efter hvilken grundlæggende ting der er langt mest vægt på fx. om det skyldes udbytning (vesten har stjålet fra alle de andre) eller geografi (lange kystlinjer, god dyrknings jord m.m.) og tager så fat om hver teori og kommer frem til end årsag til hvorfor Vesteuropa og USA er blevet så rige.

Velstandens kilder af David Gres

Bogen er et meget imponerende stykke forskningsarbejde og jeg kan ikke undlade at være meget imponeret over alle de personer som David Gress har fundet frem og brugt i Velstandens kilder til at underbygge sit syn på spørgsmålet: Hvorfor er vest rig og hvorfor har vi kunnet holde det i 200 år.

Kapitel to kan næsten minde om et læs-selv-kursus i hvordan man laver en historisk rapport. Det gør den desværre lidt tør; men man får som læser et fint indblik i forskningsverdenen.

David Gress står for mig efter at have læst denne bog som en stor historiker, men ikke som en stor formidler. Især de første tre kapitler er meget tørre at komme igennem, men er man fx van til at læse avisartikler og bøger skrevet af gode journalister, så kan man tydeligt mærke, at journalister lærer at formideler, og det har David Gress (som mange andre akademikere) ikke lært, hvilket er en stor skam. Bogen fortjener i sit indhold meget stor udbredelse; men sproget er for dårligt.

Titel: Velstandens kilder
Forfatter: David Gress
ISBN: 978-87-21-02979-1
Forlag: Borgen
Sider: 326
Vejleden pris: 299 kr., køb den til 233 kr.

Popularity: -2% [?]

For 200 år siden bombarderede englænderne København, dette var verdenshistoriens første civile bombardement, noget som desværre er blevet brugt utallige gange siden da. Jan Møller har skrevet en god bog omkring hvordan danskere oplevede bombardementet og optakten til denne i bogen 1807 – København i flammer

1807 - København i flammer

I bogen gengives flere af de berørtes egne skrevne beretninger (i form af breve og bøger) omkring hvordan det var at blive bombarderet og samme med disse overlevende kilders beretninger er der i bogen et righoldigt udbrud af malerier som har gengivet begivenhederne. Dette gør at man kommer tættere på begivenhederne end en almindelig gengivelse af hvad der skete.

Udover de berørtes egne beretninger giver Jan Møller en gennemgang af optakten af krigen helt tilbage fra Slaget på reden 2. april 1801 som nok havde medført dansk nederlag, men som alligevel havde givet danskerne selvtillid.

Aldrig har jeg læst en historiebog som har givet mig en så stor forståelse af en række begivenheder. Jeg er imponeret over denne bog.

Bagerst i 1807 – København i flammer har Jan Møller lavet en god kronologisk gennemgang af begivenhederne fra 1797 frem til 20. oktober 1807, hvor englænderne sejler bort med den danske flåde som krigsbytte.
Forfatter: Jan Møller
Titel: 1807 – København i flammer
Forlag: Aschehoug
Sider: 90
ISBN: 978-11-31070-0
Udgivelsesdato: 1. august 2007
Pris: 125,16 kr. køb bogen spar 16 %

Popularity: -5% [?]

Bogen Gnomernes flugt er en samling af de tre bøger af Terry Pratchett om de 10 cm. høje gnomer som ligner mennesker.

De tre bøger om Gnomernes flugt:
1. Varehuset
2. Strenbruddet
3. Det store skib

Gnomerne har boet i Varehuset, så længe nogen gnom kan huske. Brødr. Arnold (etabl. 1905) har nemlig Alt under ét tag, så de har for længst glemt, der findes ting som Sol og Regn og Vind.

Men så kommer Masklin og hans lille stamme fra verden Udenfor og fortæller, at de må flygte, fordi Brødr. Arnold (etabl. 1905) skal rives ned.

Gnomerne skal hjem til stjernerne, hvor de oprindelig kommer fra, men først må de til Florida (hvor det så end er) og få forbindelse til en satellit (hvad det så end er!). En dristig og i det hele taget latterlig plan, der kræver, at de kommer om bord i et fly (hvor man får røget laks).

Gnomernes flugt af Terry Pratchett

Bogen er en skøn ungdomsbog med så meget samfundsdebat indeholdt, at den også i stor stil er en bog skrevet til voksne. Terry Pratchett skriver festligt, sjovt og underholdende i hans skildring af mennesker set fra gnomernes synspunkt hvor mennesker ikke fremstår som intelligente væsener. Fx. er gnomerne overbevist om, at mennesker bære deres navne på tøjet og skilte for ikke at glemme hvad de selv hedder.

Titel: Gnomernes flugt
Forfatter: Terry Pratchett
Forlag: Borgen
ISBN: 978-87-21-02981-4
Sider: 490
Udgivelsesdato: Tirsdag den 15. maj 2007
Pris: 152 kr. køb bogen med 24 % rabat

Popularity: 10% [?]

« Prev - Next »