Stenbruddet er den anden af tre bøger om gnomerne af Terry Pratchett. Stenbruddet er historien om hvordan gnomerne langsomt begyndte at vende sig til at leve udendørs i stenbruddet og om at de også skulle væk derfra.
Officielt er bogen en ungdomsbog, men den indeholde (som alle andre bøger jeg har læst af Terry Pratchett) samfundskritik -beskrivelse af stor værdi. Lad mig forklare med dette eksempel som nok give mere mening for den voksne læser, end den unge:
“Mærkeligt, som folk havde behov for at diskutere. Masklin havde opdaget, at hemmeligheden var at lukke ørerne for, hvad den anden sagde.
Dette var noget, som Gurre og Angale virkelig mestrede. Problemet var, at ingen af dem var helt sikre i deres sag, og underligt nok diskuterede personer, der ikke var helt sikre, altid meget mere højlydt end alle andre, som om de først og fremmest prøvede at overbevise sig selv. Gurre var ikke sikker, ikke helt sikker på, at Brødr. Arnold (etabl. 1905) virkelig eksisterede, og Angalo var ikke helt sikker på, at han ikke gjorde det.”
Også i denne bog har Masklin, Gritte, Angalo og Gurre vigtige roller.
“Masklin skælvede af og til opad. Om morgenen havde han troet, at himlen blot var noget blåt med skyer i. Nu var den noget, der var fuldt af ord og usynlige billeder og maskiner, der fór omkring. Hvordan kunne det være, at jo mere man fandt ud af, jo mindre vidste man i virkeligheden?”
De tre bøger om Gnomernes flugt:
1. Varehuset
2. Strenbruddet
3. Det store skib
Forfatter: Terry Pratchett
Titel: Stenbruddet
Forlag: Borgen