Boganmeldelse

Arnulf er 16 år og den yngste af tre vikingesønner. Hans bror Rolf er landmand men den anden bror Helge er en plyndrende viking som Arnulf ser op til med den allerstørste beundring. I år skal Arnulf for første gang med Helge og de andre vikinger på togt, og ganske som på vikingernes togter er der fuld fart på bogen, en næsten lind strøm af begivenheder gør bogen meget læseværdig.

Sikken en bog! Der er fuld fart på livet som viking i Susanne Clod Pedersens debutbog om vikingen Arnulf, som i år for første gang skal med på plyndringstogt, hvor han vil bevise han er en mand og værdig til den smukke Frejdis.

Helge har lovet Arnulf en plads på sommertogtet, men Helges skib vender hjem uden Helge som er blevet besejret af en norsk stormand, hvis datter Helge havde voldtaget. I dyb frustration over savnet af sin bror og sin egen knuste fremtid kan Arnulf ikke styre sit vilde temprament og på få dage gør Arnulf sig skyld i mere end én slem udåd, som fører den unge viking på en dramatisk, farefuld og begivenhedsfuld færd til vands. Undervejs finder Arnulf en ven.

“Arnulf nåede Tveravn (vikingeskib) og så sig forpustet tilbage. Leif kom humpende, støttet til sine fæller, og brændende pile ramte langskibet og truede med at sætte ild til det. Stadig flere mænd kom ud af skoven, men de hold sig på afstand og nøjedes med at bruge buerne, og Arnulf stak sværdet i skeden. Ud ville de have vikingerne, ud i stormen og det kværnende hav, jage dem af stranden som hævn for drab og ran, jarlsgården havde lyst som en baune over landet! Han kæmpede sig om bord men sank så sammen ved sin tofte, ude af stand til at røre sig igen.”

Susanne Clod Pedersen udviser stor kendskab til ase- og venetroen både dens guder og skikke. Skulle du ikke være så stærk i asetroen og støder på ting du ikke kender på forhånd er der hjælp at hente i leksikon her.

Forfatter: Arnulf
Titel: Susanne Clod Pedersen
Forlag: Borgen
Genre: eventyr, viking, roman
Udgivelsesdato: 2. september 2005
Sider: 220
ISBN: 87-21-02614-9
Pris: 249 kr.

Popularity: 2% [?]

“Hvad nu hvis pengeafpresning tjente et fornuftigt formål for offeret? Det ville selvfølgelig være helt uforsvarligt. Men er det værst at blive udsat for rygter eller billeder i sladderpressen uden mulighed for at stoppe det? Eller er det værst at blive udsat for afpresning – og dermed få muligheden for at betale et beløb og slippe for pinlig omtale? Hvad nu, hvis pengeafpresseren i virkeligheden opfører sig mere moralsk end hende, der bare sladre?”
En bog om frihed

Christopher Arzrouni er liberalismes førende forsvarer i Danmark. Christopher Arzrouni er manden som altid kan forsvarer det uforsvarlige ved hjælp af ægte liberalisme. Det er ikke de små ting som afskaffelse af lukkelov Arzrouni har kastet sig over. For hvad er der egentlig galt med organhandel? Og menneskekloning? Og hvad med retten til at presse penge af folk? Arzrouni skriver begavede og underholdende provokationer om frelste holdninger til kontroversielle emner. Og de kommer alle sammen til at handle om, hvad frihed er for en størrelse.

Hvis du er bekendt med Christopher Arzrounis serie Helt uforsvarligt i Weekendavisen, ved du hvad der venter. En lang række af kortere tekster, hvor det uforsvarlige bliver beskrevet og efterfølgende modargumenteret med liberalisme. – De enkelte tekster er opbygget over den samme model – ingen overraskelser her. Det overraskende i denne bog er at den er skrevet og udgivet. I et land uden et liberalt parti (Venstre fortalte således under valgkampen 2005, at de ikke længere er “Danmarks liberale parti”).

Helt uforsvarligt er en fremragende bog til træning af hjernen. Den trivielle tankegang, som strømmer ud fra dagens politikere med større fokus på at opnå og bevarer magt frem for at skabe det bedst tænkelige land, er pist væk. Arzouni skal ikke tage hensyn til hverken partimedlemmer, støtte partier eller manglende genvalg om senest fire år, og dette har gjort det muligt for ham at tænke frit.

Kommunister, SF’er og Socialdemokrater vil næppe kunne læse mange sider af gangen, inden de får røde knopper på halsen, og mange radikale, konservative og medlemmer af Venstre, vil også taget blive stærkt provokeret at Arzrounis enkle begrundelse.

Bogen er så gennemtænkt, velskrevet og enestående i dansk litteratur, at mindst fem valgfri tekster bør indgå i en kanon, hvis regeringen laver en kanon for samfundsfag gældende for alle ungdomsuddannelser. Andre uddannelser med samfundsfag bør mindst læse to tekster fra bogen.

Frihed er det eneste, man kan få ved at give det til andre. Det pudsige ved frihed er bare, at man skal kæmpe så hårdt for at få den. Den er jo gratis. Gratis i betydningen harmløs. Jeg bliver ikke skadet af, at du er fri til at forfølge dine egne mål. Jeg mister ikke noget, fordi du får nogle muligheder. Og omvendt.

Anmeldt lørdag den 28. maj 2005

Læs også: Frihed duer til alt godt af Søren Pind

Popularity: -1% [?]

Med udgangspunkt i en topstyret regering tegner HÅNDBOG FOR STATSMINISTRE et nuanceret billede af ledelsesstilen i Statsministeriet, centraladministrationen og hos oppositionens statsministerkandidater. Gennem reportager fra regeringens inderste cirkler og interview med 150 politikere, topembedsmænd og erhvervsledere beskriver bogen, hvordan den politiske ledelse udfolder sig i praksis på Christiansborg. Samtidig opstiller den en lang række bud på, hvordan fremtidens politiske chefer løser de udfordringer, der venter i politik, spin, kommunikation og ledelse.

Undervisningsminister Bertel Haarder er blandt de mange ministre og kilder tæt på regeringen, der udtaler sig i bogen, og han siger blandt andet om Anders Fogh Rasmussens ledelsesstil: “Må jeg sammenligne Fogh med Schlüter? Schlüter er på mange måder hans forbillede. Mere end Uffe. Det skyldes, at Schlüter var så uendelig forudsigelig. Han havde evnen til at gentage sig selv i det uendelige og hver gang lyde, som om det var epokegørende. Det kan Anders jo. Han kan gentage sig selv.” Ledelse er en by i Rusland for de fleste politiske ledere. Selv en urutineret leder som Helle Thorning-Schmidt, der står over for enorme ledelsesmæssige udfordringer, vil ikke bruge tid på at sætte sig ind i basal ledelsesteori: “Jeg kunne da godt tænke mig at tage på ledelseskurser i Schweiz og den slags, ligesom erhvervsfolk gør det. Jeg tror meget på det. At man kan lære at blive en god leder. Men jeg har ikke tiden til det. Det må blive old fashioned learning by doing,” erkender hun i bogen.

Håndbog for statsministre. Politik, magt og ledelse er en bog for de virkelig interesserede. Læser du sjældent avis og følger kun med i politik når der er valgkamp er bogen ikke noget for dig, omvendt er det en enormt interessant for os som interesserer os for hvordan landet i virkeligheden bliver ledet, eller i tilfældet med Anders Fogh Rasmussen – ikke ledet (Management by nothing).

Bogen kommer tæt på toppen af dansk politik i de fire største partier: Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det konservative Folkeparti gennem utallige citater fra ministre, embedsmænd, erhvervsfolk (fx Eric Rylberg fra ISS) og folk fra de danske universiteter. Der er alle de gode ting, de dårlige ting og Susanne Hegelund og Peter Mose fortæller hvordan de fire partier gør det forskelligt nu og tilbage til Anker Jørgensens tid.

For mig var det meget interessant at få forklaringen på hvorfor Thor Pedersen på trods af hans alen lange sager ikke er blevet fyret. Svaret finder du i bogen

Interview i bognyt

Indhold
1. En frygtindgydende modstander Foghs stramme styring af ministre og embedsmænd
2. Chokket Helle Thorning-Schmidts dage på toppen
3. Regeringen ramt Mangel på holdfølelse – Fogh går til modangreb
4. Importørerne Fogh og Helle kopierer udlandet
5. Koncernchefen En dygtig statsminister med én svaghed
6. Etteren Frem dyder, som en statsminister skal have
7. “Det vil jeg da godt” Har Helle de dyder, der skal til?
8. Vicekoncernchefen Holdspilleren Bendt Bendtsen
9. En syg organisation Socialdemokratiets ikoner og dæmoner
10. Direktionen Hjorten, Løkke og Thor
11. Hjælp, det brænder Socialdemokraterne står på et brændende platform
12. Driftscheferne De menige ministre, Bertel projektchef og svære Connie
13. Ledelsesbedriften De fire musketerer i Dansk Folkeparti
14. Arven Den tunge fortid fornægter sig ikke
15. Med en statsminister i maven Veje og vildveje med chefposten
16. Chefens berømte lommebog Sådan sættes fremtidens ministerhold
17. Kvinder har det nemmere… og sværere Vælgerne vil have damer
18. Hente-børn-forlig Nye måder at arbejde og forhandle på
19. Den svage minister Det barske møde med koncernchefens krav
20. Kabinettet Flere rådgivere i ministersekretariatet
21. Kommunikationslederen Fremtidens toppolitiker gør ord til magt
22. Krisechefen og skønhedskonkurrencen God problemhåndtering gør en minister populær
23. Det stærke spin Kampen om dagsordenen og opmærksomheden
24. Jalousien og dødstrangen Forsmåede partifæller kan være mere kritiske end pressen
25. Den fremmede fugl Ministre udefra kan forvente tæsk på Christiansborg
26. Frem-og-tilbage-politikerne Indavl kan true Folketinget
27. Medarbejderudviklings-samtalen Nye ledelsesmetoders svære indtog i politik
28. Under fire øjne hos coachen Ministre må luske til psykologiske rådgivere
29. Når festen er forbi En dag er det slut med ministerposten

Popularity: unranked [?]

Forstand og følelse – kulturkampen alvorligt talt er skrevet af Trine Vendelboe Juul på baggrund af samtaler med ni kendte forskere, politikere og meningsdannere i Danmark. I bogens ni kapitler undersøger de bredden, dybden og ikke mindst retorikken i den aktuelle kulturkamp – hvad enten den kæmpes i klasseværelset, på socialkontoret, i medierne eller på museerne. Det er nye og tankevækkende perspektiver, der tilsammen tager statsministeren på ordet, når han siger, at fremtidens samfund ikke afgøres af den økonomiske politik, men af kulturkampen. Én af bogens pointer er dog netop, at den økonomiske politik og kulturkampen er to sider af samme sag.

Trine Vendelboe Juul forholder sig til kulturkampen som det, den er: et billede på den politik, der er blevet ført, siden VK-regeringen kom til magten. De politiske reformer, hvad enten de syltes eller gennemføres, er hentet fra kulturkampens drejebog, og omvendt er kulturkampen bestemmende for den politiske dagsorden. Skattestop og kulturkanon, universitetsreform og skoletest, startpakke og senest ignoreringen af velfærdskommissionens anbefalinger er alt sammen bidrag til kampen om kulturen og værdierne i samfundet.

Bogen Forstand og følelse – kulturkampen taget alvorligt er Trine Vendelboe Juuls (Det radikale venstre) frustrationer imod Venstre og Dansk Folkeparti – nemmere bestemt imod Anders Fogh Rasmussen og Søren Krarup som hele bogen igen hænges ud som de store stygge mænd i dagens Danmark. Undervejs i bogen fik jeg den fornemmelse, at Trine Vendelboe Juul føler sig meget stærkt angrebet, og i afsnittet skrevet efter samtale med Uffe Elbæk (Det radikale venstre) virker det som om, de føler sig forfulgte. Jeg fik medlidenhed med dem begge to.

Blandt andet skriver Trine Vendelboe Juul i forordet “Socialdemokraterne, som er det eneste parti, regeringen ikke tør totalt ignorere, bliver kun inviteret med til forhandlingerne for at blive gjort til grin.” Denne sætning er jeg lettere uforstående over for, således husker jeg da, at Det radikale venstre har indgået forlig i 2005 med regeringen og Dansk Folkeparti – men ikke med Socialdemokraterne. Den meget store frustration som Trine Vendelboe Juul giver udtryk for skyldes at det for første gange i mange årtier ikke hver evig eneste gang der skal forhandles et forlig hjem, er nødvendigt at tage Det radikale venstre med, men at andre partier kan have et flertal i Folketinget.

I bogen har Trine Vendelboe Juul fundet ni meningsfæller som hun har ført en samtale med og derefter skrevet et kapitel, hvor hun bruger enkelte citater fra meningsfællerne til at styrke sin kamp imod den politik som Folketingets flertal styrer. Bogen igennem kommenterer Trine Vendelboe Juul Anders Fogh Rasmussens bog Fra socialstat til minimalstat (1993) og det er jo i sig selv bemærkelsesværdigt, at en debatbog 13 år efter den udkom, kan have så stor indflydelse på en ny bog.

Udover dette modsvar imod politikken ført af Venstre og Dansk Folkeparti, fortæller Trine Vendelboe Juul bredt om alle de goder hun mener, at gode ting hun og hendes parti så gerne vil gennemfører – hvis altså blot de kunne komme til. Her ville det have været rart, om Trine Vendelboe Juul havde haft en større placering i Det radikale venstre, så ville det være mere interessant at læse; men bogen er dog ganske underholdende alligevel. Jeg har fx ikke fundet noget i bogen, som jeg mener er i strid med partilinjen.

Bogens sprog er ikke kompliceret og den er meget let at læse uden at have den store viden omkring samfundsforhold. Jeg kan bl.a. anbefale bogen til dem “som ikke mener politik” (de mener ofte: partipolitik / Christiansborgpolitik) er interessant, men som kun interesserer sig for deres egen hverdag, for bogen beskæftiger sig med uddannelse, arbejdspladser m.m.

De ni kendte forskere, politikere og meningsdannere i den rækkefølge de optræder i bogen:
Adam Holm, uddannet historiker og journalist
Dorthe Jørgensen
Morten Nødgaard Albæk, chef Danske Bank
Pia Olsen, folketingskandidat Socialistisk Folkeparti, SF
Tim Jensen, institutleder ved Institut for Filosofi og Religionsstudier på Syddansk Universitet Odense
Mette Tobiasen, adjunkt ved Aalborg Universitet
Lotte Heise, kommunist
Uffe Elbæk, byrådsmedlem i Århus Kommune for Det Radikale Venstre
Trine Rytter Andersen, billedkunstner og freelance

Forfatter: Trine Vendelboe Juul, Det Radikale Venstre
Titel: Forstand og følelse – kulturkampen alvorligt talt
Forlag: Klim
Genre: debatbog
Udgivelsesdato: 13. januar 2006
Sider: 239
ISBN: 87-7955-443-1
Pris: 250 kr.

Popularity: unranked [?]

I Dumhedens løvefødder – Idiosynkrasier m.m. får digteren Henrik Nordbrandt luftet sine frustrationer imod alle de ting han ser som idiotier, hvilket bl.a. omfatter ting som: ”den satans religion”, fodbold, monarkiet, behandlingen af produktionsdyr, cykelsport m.m. Retorikken er ofte trukket så skarpt op at det kan lyde som om Henrik Nordbrandt er en mavesur gammel mand; men helt så enkelt er det dog ikke, for der kommer nogle spøjse sætninger indimellem, fx når han fortæller om hvordan de andre børn i skolen sang en parodi om.

”Salvet af Gud med eget hånd,” står der vist. Forestillingen om Guds hånd, (i min fantasi med en døse Nivea-creme mellem tommel- og pegefinger), der kom ud af himlen for at salve Abraham, forekom mig så fjollet, at den ikke var værd at gøre grin med.”

Religion, sport og andet tidsspilde

Henrik Nordbrandt er både ateist og vegetar. Han afskyr tv-sport, teater, skat, jazz, kulturstøtten og at oplæse sine egne værker, hvilket han har formået at skrive så meget om, at det nu har kunnet samles til en bog.

Bogen er en samling af tekster hvoraf flere af dem har været trykt i aviser som Jyllands-Posten, Information og Weekend Avisen gennem de sidste otte år, hvor han både har boet i Tyrkiet og Spanien; men en tredjedel er nyere som er skrevet i løbet af 2004 og 2005. Teksterne bygger på Henrik Nordbrandts egne oplevelser og tanker i Grækenland, Tyrkiet, Spanien, USA og Danmark; Henrik Nordbrandt har brugt dette til at fortælle om landenes kultur. Ikke så flot og grundigt som Anne Knudsen ville gøre det, men dog så det underholder.

Teksterne svinger meget i kvalitet. Enkelte af dem er så godt skrevet, at jeg får lyst til at citerer hele kapitlet, imens andre minder om malplacerede historier som burde være havnet i papirkurven i stedet for trykt i aviser og bogform; men de holder sig alle fint inden for hvad Henrik Nordbrandt kalder for idiosynkrasier; og har derfor alligevel en vis berettigelse; og det lyder i bogen som om Henrik Nordbrandt har brug for de penge salget kan medføre… selvom meget går til skat.

“Jeg tror nemlig, at sproget dansk er selvcensurerende i en grad, som næsten igen, af nøjagtig samme årsag, gør sig klart. I hvert fald oplever jeg ofte i Danmark, at hvis man kommer med den forkerte bemærkning eller spørgsmål på det forkerte sted, bliver man enten ikke forstået, overhørt eller slet og ret ignoreret. Den meget priste danske tolerance har udviklet sig til så stort et tabu, at den næsten har ophævet sig selv.
Lad mig nævne et oplagt eksempel: Bortset fra nogle få yderliggående er næste alle danskere nogenlunde enige om, at Danmark er et demokrati. Ikke desto mindre er landet et monarki, en institution som krænker demokratiets vigtigste grundprincip: At alle mennesker principielt fødes lige. Man kan hævde, at det danske monarki fungerer ganske udmærket, at dets medlemmer er begavede, søde og rare, og at det ville være langt mere katastrofalt at have eksempelvis en Anders Fogh Rasmussen som præsident. Det er sikkert også sandt, men det ændrer intet ved princippet. Danmark er ikke et sandt demokrati, men ve dén der gør opmærksom på det! Når jeg nu og da diplomatisk fremlægger det synspunkt, at et monarki, der i Danmark i øvrigt nærmest har fået karakter af oprettet med “Se og Hør” og “Billed-Bladet” i orkestergraven, er en uværdig institution, både for publikum og for de optrædende, mødes jeg så at sige aldrig med modargumenter, men med undren eller forargelse!”

Jovist det er et langt citat, men teksten kan jeg lide – både fordi jeg er enig i en del af det, men endnu mere fordi der virkelig er noget at tage fat på og bruge i en diskussion. Jeg så dog gerne at Henrik Nordbrandt forklarede hvorfor han mener som han gør.

“Vraget af kaptajn Georgios’ skib er endnu ikke blevet tilgængeligt for offentligheden, og hvis det stod til islamisterne, ville det heller aldrig blive det, for de hader alt anden historie end den islamiske og gør, hvad de kan for at fortrænge den. Muligvis fordi de ubevidst fornemmer, at de, hvis de turde kaste et blev ind i den virkelige historiens spejl, ville få sig selv at se som de groteske karikaturer, de er.”

Også dette citat kan nok føre til en debat, om det kan føre til ambassade afbrændinger kan jeg ikke bedømme, men når tegninger kan, lader jeg muligheden stå åben.

Jeg er glad for at have læst bogen; men jeg er endnu mere glad for, at det nok er første og eneste gang jeg har læst den helt. Der findes flere tekster i bogen som jeg gerne læser igen flere gange og vil citerer fra i forskellige sammenhænge, men et nok lige så stort antal er jeg blot glad for at have overstået. Samlet lander bogen midt imellem med en opfordring til at blive læst.
Forfatter: Henrik Nordbrandt
Titel: Dumhedens løvefødder – Idiosynkrasier m.m.
Forlag: Gyldendal
Genre: samfund, kultur, religion, islam, overtro
Udgivelsesdato: 3. november 2005
Sider: 216
ISBN: 87-02-04301-7
Pris: 199 kr.

Popularity: -1% [?]