Archive for December, 2006

Forstand og følelse – kulturkampen alvorligt talt er skrevet af Trine Vendelboe Juul på baggrund af samtaler med ni kendte forskere, politikere og meningsdannere i Danmark. I bogens ni kapitler undersøger de bredden, dybden og ikke mindst retorikken i den aktuelle kulturkamp – hvad enten den kæmpes i klasseværelset, på socialkontoret, i medierne eller på museerne. Det er nye og tankevækkende perspektiver, der tilsammen tager statsministeren på ordet, når han siger, at fremtidens samfund ikke afgøres af den økonomiske politik, men af kulturkampen. Én af bogens pointer er dog netop, at den økonomiske politik og kulturkampen er to sider af samme sag.

Trine Vendelboe Juul forholder sig til kulturkampen som det, den er: et billede på den politik, der er blevet ført, siden VK-regeringen kom til magten. De politiske reformer, hvad enten de syltes eller gennemføres, er hentet fra kulturkampens drejebog, og omvendt er kulturkampen bestemmende for den politiske dagsorden. Skattestop og kulturkanon, universitetsreform og skoletest, startpakke og senest ignoreringen af velfærdskommissionens anbefalinger er alt sammen bidrag til kampen om kulturen og værdierne i samfundet.

Kulturkamp
Forstand og følelse - kulturkampen taget alvorligt

Bogen Forstand og følelse – kulturkampen taget alvorligt er Trine Vendelboe Juuls (Det radikale venstre) frustrationer imod Venstre og Dansk Folkeparti – nemmere bestemt imod Anders Fogh Rasmussen og Søren Krarup som hele bogen igen hænges ud som de store stygge mænd i dagens Danmark. Undervejs i bogen fik jeg den fornemmelse, at Trine Vendelboe Juul føler sig meget stærkt angrebet, og i afsnittet skrevet efter samtale med Uffe Elbæk (Det radikale venstre) virker det som om, de føler sig forfulgte. Jeg fik medlidenhed med dem begge to.

Blandt andet skriver Trine Vendelboe Juul i forordet “Socialdemokraterne, som er det eneste parti, regeringen ikke tør totalt ignorere, bliver kun inviteret med til forhandlingerne for at blive gjort til grin.” Denne sætning er jeg lettere uforstående over for, således husker jeg da, at Det radikale venstre har indgået forlig i 2005 med regeringen og Dansk Folkeparti – men ikke med Socialdemokraterne. Den meget store frustration som Trine Vendelboe Juul giver udtryk for skyldes at det for første gange i mange årtier ikke hver evig eneste gang der skal forhandles et forlig hjem, er nødvendigt at tage Det radikale venstre med, men at andre partier kan have et flertal i Folketinget.

I bogen har Trine Vendelboe Juul fundet ni meningsfæller som hun har ført en samtale med og derefter skrevet et kapitel, hvor hun bruger enkelte citater fra meningsfællerne til at styrke sin kamp imod den politik som Folketingets flertal styrer. Bogen igennem kommenterer Trine Vendelboe Juul Anders Fogh Rasmussens bog Fra socialstat til minimalstat (1993) og det er jo i sig selv bemærkelsesværdigt, at en debatbog 13 år efter den udkom, kan have så stor indflydelse på en ny bog.

Udover dette modsvar imod politikken ført af Venstre og Dansk Folkeparti, fortæller Trine Vendelboe Juul bredt om alle de goder hun mener, at gode ting hun og hendes parti så gerne vil gennemfører – hvis altså blot de kunne komme til. Her ville det have været rart, om Trine Vendelboe Juul havde haft en større placering i Det radikale venstre, så ville det være mere interessant at læse; men bogen er dog ganske underholdende alligevel. Jeg har fx ikke fundet noget i bogen, som jeg mener er i strid med partilinjen.

Bogens sprog er ikke kompliceret og den er meget let at læse uden at have den store viden omkring samfundsforhold. Jeg kan bl.a. anbefale bogen til dem “som ikke mener politik” (de mener ofte: partipolitik / Christiansborgpolitik) er interessant, men som kun interesserer sig for deres egen hverdag, for bogen beskæftiger sig med uddannelse, arbejdspladser m.m.

De ni kendte forskere, politikere og meningsdannere i den rækkefølge de optræder i bogen:
Adam Holm, uddannet historiker og journalist, ansat ved DR
Dorthe Jørgensen
Morten Nødgaard Albæk, chef Danske Bank
Pia Olsen, folketingskandidat Socialistisk Folkeparti, SF
Tim Jensen, institutleder ved Institut for Filosofi og Religionsstudier på Syddansk Universitet Odense
Mette Tobiasen, adjunkt ved Aalborg Universitet
Lotte Heise, kommunist
Uffe Elbæk, byrådsmedlem i Århus Kommune for Det Radikale Venstre
Trine Rytter Andersen, billedkunstner og freelance

Forfatter: Trine Vendelboe Juul, Det Radikale Venstre
Titel: Forstand og følelse – kulturkampen alvorligt talt
Forlag: Klim
Genre: debatbog
Udgivelsesdato: 13. januar 2006
Sider: 239
ISBN: 87-7955-443-1
Pris: 250 kr. køb bogen

Popularity: -0% [?]

20 begivenheder der skabte DanmarkDanmarks historien er blevet nyskrevet af borgerlige danskere, som har sat fokus på områder, begivenheder og fortolkninger som den radikale og marxistiske historieskrivning hidtil har undervurderet.

Da bogen har flere forfattere er de forskellige dele skrevet forskelligt. Fx er første del af Bo Bjørnvig opbygget omkring andres citater som Bo Bjørnvig kommenterer, mens andre dele af bogen er en samlet ny skrevet historieskrivning. Alt efter temperament kan man se denne forskelligehed som positivt eller frustrerende… for mig skifter min holdning til det fra gang til gang jeg tænker over det.

Jeg synes det er en glimrende bog som blandt andet kigger nærmere på kvindernes rolle og fremhæver at vores forfædre var en del mere voldelige end den romantiserende holdning vi gerne ser. Det er kedeligt at se at de danske forfædre også har udgydt meget blod; men sandheden er altid vigtigere end en behagelig omskrivning.

Titel: 20 begivenheder, der skabte Danmark
Forfatter: Kasper Elbjørn og David Gress
ISBN: 8702051567
Forlag: Gyldendal
Sider: 408
Pris: 234 kr. køb den her

Popularity: -0% [?]