Bog; Debat; Politik; Samfund @ 10 May 2007 09:11 pm by admin
Journalisten Lars Olsen har skrevet bogen om Danmark, som et fem-sjettedels-samfund hvor de fem-sjettedele er dem som har det godt både økonomisk, uddannelsesmæssigt m.m.
I bogen Den nye ulighed fremhæves via både statistik og personlige historier hvordan Danmark bliver mere og mere ulige, hvilket først og fremmest skyldes uddannelse og den manglende uddannelse hos de 15 procent, som ingen uddannelse får.

Bogen er meget spændende og da Lars Olsen er uddannet journalist er sproget ligetil, så der kræves ikke en akademisk uddannelse for at forstå bogen.
Gang på gang i mens jeg læste bogen, rystede jeg på hovedet over hvor tydeligt problemer – og nogle gange løsninger – fremstår når Lars Olsen beskriver dem; men alligevel bliver der ikke gjort noget ved problemerne. Jeg har lyst til at sende et par eksemplarer af bogen til ledende politikere i hvert parti i håb om, at også de ved læsning kan se de mange interessante ting Lars Olsen beskriver.
Da jeg ikke kan sende bogen til alle som burde læse den, så har jeg i stedet valgt at skrive denne anmeldelse af Den nye ulighed med den helt klare opfordring til, at alle med interesse for Danmark og indbyggerne i landet læser bogen.
Om bogen Den nye ulighed:
Danmark er blevet et fem-sjettedels-samfund. Det store flertal har aldrig haft det så godt, men et betydeligt mindretal er ved at blive hægtet af. Femten procent af de unge vokser op med markant ringere livschancer end deres jævnaldrende.
Fem-sjettedels-samfundet kortlægges i debatbogen Den nye ulighed. Her viser Lars Olsen, at de nye ulighedsmønstre bryder med vores vante forestillinger om fattigdom og sociale skel.
Før var skævheden især materiel. I dag spiller økonomi stadig en rolle, men uligheden handler grundlæggende om andet end penge: stabile rammer i familien, marginalisering på arbejdsmarkedet og frem for alt uddannelse, som er ved at blive den afgørende skillelinje i videnssamfundet.
Hvis alle skal have lige chancer, må vi tænke i nye baner. Bogen stiller skarpt på den sociale skævhed i uddannelsessystemet. Den opfordrer til debat om de moderne klasseskel uden at forfalde til socialt klynkeri og pessimisme.
Skønt de ser det fra hver sin side på den gammeldags politiske scene, så passer Den nye ulighed og Taberfabrikken af Ole Birk Olesen meget godt sammen. Begge tager fat i Danmark i dag, et Danmark som de seneste generationer er ændret meget til den velfærdsstat som har sine alvorlige problemer at slås med… problemer som i udstillinger bliver neglegeret i den brede debat.
Titel: Den nye ulighed
Forfatter: Lars Olsen
Forlag: Gyldendal
Sider: 184
ISBN: 9788702057737
Normalpris: 159 kr. køb den til 132 kr.
Popularity: 2% [?]